Masser af besøgende på loppemarkedet, der skal finansiere legeplads.
Lørdag havde borgerne i Ulbjerg valgt både at holde loppemarked til fordel for den nye legeplads og samtidig slå et slag for deres by som et godt område at flytte til.
Ved avisens besøg sidst på formiddagen var der godt nok ikke kommet nogle nysgerrige for at se på Ulbjergs herligheder som bosted, men til gengæld var der masser af mennesker på loppemarkedet, hvor der kunne købes alverdens ting og sager, og der var tilsyneladende godt gang i salget i boderne, hvor ikke mindst børnene var godt i gang med at finde nye ting til børneværelset.
I det hel taget var entusiasmen hos de mange frivillige i højsædet, og selvom det måske ikke lykkedes at lokke nye borgere til Ulbjerg, er der helt sikkert kommet en del penge i kassen til restfinansieringen af den nye legeplads.
Kilde: Viborg Stifts Folkeblad
| < Forrige | Næste > |
|---|




