Den 5. september er Danmarks nye nationale flagdag for udsendte soldater.
Det markeres blandt andet i Ulbjerg Kirke med en andagt på lørdag aften.
Efter en kort gudstjeneste er der kaffe med brød i Menighedshuset.
Her vil tidligere sognepræst i Ulbjerg-Lynderup sogne, Jørgen Eilschou Holm og hans kone Birthe, fortælle om deres ophold i Afghanistan som soldaterhjemledere for KFUMs soldaterhjem.
Ifølge legenden faldt Dannebrog ned fra himlen ved slaget i Lyndanisse i Estland d. 15. juni 1219, hvor den bragte fornyet mod til de danske tropper.
Det har også været intentionen bag flagdagen, at den skal give anerkendelse og støtte til de danske soldater, der har, der er og som skal ud i internationale missioner. »Som danskere må vi jo glæde os over, at vores flag ikke er forbundet med kolonialisme eller fascistiske ideologier fra sidste århundrede.
Vi kan godt tillade os at hejse Dannebrog i kolonihavehuset eller hjemme i haven uden at blive anset for at være tilhænger af en nationalisme, der ikke levner plads til andre folk og kulturer, « siger sognepræst Ulrik Pilemand.
Kilde: Ugeavisen
| < Forrige | Næste > |
|---|




