Bliv medlem af Ulbjerg-egnens Lokalråd, og støt dit lokalområde.
Du skal blodt indbetale de 100 kr. på
reg. nr. 9261, konto nr. 0000511382 i Sparekassen Skals.

Nyhedsbrev Absalon – fugle

  • PDF
  • Udskriv
  • Email

Egentlig skal der helst ikke være dyr ombord på et skib. Hører man om dyr på et skib, så tænker de fleste nok på skadedyr som rotter og kakerlakker. Men her kan faktisk godt være dyr ombord, som er til glæde for de fleste, som har øje for at se efter dem. De kan være meget forskellige og opholde sig i kortere eller længere tid på skibet.
Du har måske nok gættet at jeg tænker på fugle. Absalon får jævnligt besøg af forskellige fugle, som gerne vil hvile sig lidt og samle kræfter. Måske er de på træk uden at kunne se land eller måske har en storm blæst dem langt fra land. Det er jo ikke alle fugle, som kan flyde på vandet.
Vi havde et par rødstjerter med på det meste af turen fra Danmark til Middelhavet. De holdt til i hangaren. Helikopterbesætningen var nu ikke helt så glade for dem. For de kunne jo klatte på helikopteren måske endda nogle steder, hvor det ikke var så godt. Men der blev nu passet godt på fuglene alligevel. Her er et billede af rødstjerthannen i hænderne på helikoptermekanikeren Søren. Den havde forvildet sig ind i et omklædningsrum. Måske er det den, du næste sommer kan se i din have. Men lige nu overvintrer den i Egypten.

 Mange har gode kameraer, så får man øje på en spændende fugl, er der ofte en klar til at tage et foto. Den gråhovedet isfugl på billedet taget af Steffen Jørgensen.  Fuglen skiftede vist skib ude i rum sø. For den kom til os, mens vi lå på siden af et amerikanske tankskib og bunkrede olie. Vi var nogle stykker som mente, at det nok var et spørgsmål om forplejning. Maden kan umuligt være bedre på det amerikanske skib end hos os.

 

 Om natten kan der også være aktiviteter. Nedenstående foto er taget en nat hvor Sergent Kruuse var på rundering på missildækket. Så var der noget som bevægede sig i mørket. En lille hornugle, som ikke var helt tilfreds med blitzen. I Danmark er den sjælden, men sandsynligvis ikke her i Djibouti havn.

 

 Men nu skal alt ikke gå op i fugle, selvom de er et velkommet besøg der giver lejlighed til forundring og snak om hvad det kan være for en slags.

 


 
Danish Dutch English Estonian French German Italian Norwegian Spanish Swedish

Sidste nyt

30 marts 2012

Foreninger i Ulbjerg Lynderup området

Udsendes af Ulbjerg Lokalråd. v. Kurt Johansen.… Læs mere
30 marts 2012

Der inviteres til festlig åbningsdag for projektet

  Lørdag den 14. april i Ulbjerg - LynderupEfter… Læs mere
22 marts 2012

Ulbjerg og omegn er snart klar til fest

Det store projekt »Fremtidens… Læs mere