Ulbjerg og Omegns Skytteforening havde i weekenden fire skytter fra Ulbjerg Skoles 5. klasse til landsmesterskaberne i skoleskydning, der foregik i Vingsted.
Holdet gjorde det godt i indledende finaleskydning, og var med en sjetteplads klar til den endelige finale.
I den endelige finale skød holdet sig to pladser op til en fjerdeplads, og var faktisk kun et enkelt point fra en bronzemedalje.
De fire holdmedlemmer Viktor Lytzen, Jonas Beltoft, Mark Vad og Mikkel Panduro leverede en flot præstation, og fjerdepladsen gav 1500 kroner til klassekassen fra De Danske Skytteforeninger.
Naboklubben Møldrup endte i øvrigt på en samlet tiendeplads.

Fra venstre er det Viktor Lytzen, Jonas Beltoft, Mikkel Panduro og Mark Vad med deres præmie for fjerdepladsen i konkurrencen om at blive Danmarks bedste skytter for 5. klasser.
Kilde: Ugeavisen Skals
| < Forrige | Næste > |
|---|




