Bliv medlem af Ulbjerg-egnens Lokalråd, og støt dit lokalområde.
Du skal blodt indbetale de 100 kr. på
reg. nr. 9261, konto nr. 0000511382 i Sparekassen Skals.

Herligt vejr for mænd, traktorer og heste

  • PDF
  • Udskriv
  • Email

Markerne bag traktormuseet ved Ulbjerg var søndag ramme om et historisk pløjestævne.

Fem hestepløjere deltog også i pløjekonkurrencen i Ulbjerg. Mænd og heste kunne ikke få bedre vejr

Det efterårlige pløjestævne på traktormuseet i Ulbjerg fandt sted i næsten uvirkeligt godt vejr i søndags.
Så smukt, solrigt og vindstille var det, at lugten af dejlig muldjord konstant blandede sig med dampene fra benzinen og dieselolien fra de godt 20 traktorer, der deltog i stævnet.
Nøjagtigt 22 deltog i konkurrencen, og kendere bliver klogere, når vi skriver »Porsche Standard T ved 1-furet Fraugde plov« og »David Brown Cropmaster med 2-furet 12’ Skjold plov«.
Det er maskiner med sjæl og historie. Naturligvis helt håbløse at anvende på en moderne landbrugsbedrift, men det er så sandelig heller ikke meningen.

Hans Nielsen fra Ulbjerg Traktormuseum deltog ikke i konkurrencen, men den 52-årige gamle Volvo-traktor - benzin-drevet forstås - skulle lige luftes og testes.

 

Det er veteran-traktorer, og ingen deltagende traktorer var under 46 år, fortalte Hans Nielsen fra Ulbjerg Traktormuseum, mens han sad i den smukke røde Volvo-traktor fra 1959. Han deltog ikke selv i konkurrencen.
»Så havde jeg jo været inhabil, « sagde han med et glimt i øjnene. Tingene skal gå ordentligt til - også i en pløjekonkurrrence.
»Der er heldigvis en stor interesse for at deltage. Vi har folk fra både Fyn, Mors og Thy, sagde Hans Nielsen, der også glædede sig umådeligt over det smukke oktobervejr.

 

Kilde: Ugeavisen Skals

 

 
Danish Dutch English Estonian French German Italian Norwegian Spanish Swedish

Sidste nyt

30 marts 2012

Foreninger i Ulbjerg Lynderup området

Udsendes af Ulbjerg Lokalråd. v. Kurt Johansen.… Læs mere
30 marts 2012

Der inviteres til festlig åbningsdag for projektet

  Lørdag den 14. april i Ulbjerg - LynderupEfter… Læs mere
22 marts 2012

Ulbjerg og omegn er snart klar til fest

Det store projekt »Fremtidens… Læs mere