Ulbjerg Landsby - Enter your slogan here

For nylig vendte tre unge mænd fra Ulbjerg hjem fra en 14 dages rejse til Ghana en masse oplevelser og erfaringer rigere.

Rasmus-Emil Kristensen, Lars Norup og Karsten Kattenhøj er alle tre instruktører i Ulbjerg Gymnastikforening, og det var da også en mail fra DGI der satte gang i rejsefeberen hos de unge mænd. Efter en lang række forberedende kurser i vinterhalvåret drog de ud sammen med en gruppe unge sportsinteresserede fra Danmark. De deltog i projektet »Sport as a tool for development«, som kort fortalt går ud på at hjælpe børn og unge i afrikanske landsbyer til at arrangere sportsaktiviteter og stævner.

»En af de største oplevelser var landsbybesøget, fortæller Lars Norup. Vi var en mindre gruppe unge som blev kørt i jeep ud til en afrikansk landsby.

Her blev vi modtaget med sang, musik og trommedans og herefter ført op til høvdingens palads, som bedst kan beskrives som et primitivt skur.

Vi måtte ikke kigge høvdingen i øjnene eller tale direkte til ham, al kommunikation foregik gennem en tolk. Det var tydeligt at landsbyhøvdingen rangerede højt i status, han var nærmest en hellig mand.«

De unge mødte udfordringer på deres vej, blandt andet har de fundet ud af hvad der menes med begrebet »African Time.« Karsten Kattenhøj fortæller:

»Vi ventede mere end toenhalv time i vores landsby på at høvdingen skulle komme ud af sit »palads« og hilse på os. Vi kunne ikke starte på vores aktiviteter før høvdingen havde hilst på os. Herefter stod jeg pludselig alene med undervisningen af flere hundrede børn, hvilket var lidt af en udfordring. Vi havde ingen rekvisitter, men brugte sanglege som »Bjørnen Sover« og

»Banke bøf«, hvilket vakte stor jubel blandt børnene. Sommetider var det nok for børnene at de bare fik lov til at røre ved instruktørerne.«

For Rasmus-Emil Kristensen står specielt en oplevelse særlig tydelig:

Da vi var ankommet til den landsby jeg skulle undervise i, kom der en mand kørende på cykel, og han bad mig hoppe op på cyklen. Så kørte vi ud til mandens mark hvor han dyrkede grøntsager, og her fik jeg et indtryk af det afrikanske landbrug hvor det meste foregår ved håndkraft og med primitive redskaber.

Cykelturen indgik ikke i det planlagte program, men det var spændende at sidde på mandens cykel og se hvor han nu kørte mig hen,« fortæller Rasmus-Emil.

Alle tre er overraskede over hvor inaktive mændene er i forhold til kvinderne.

»Vi oplevede hvordan mændene bare sad og hang det meste af dagen, mens kvinderne sørgede for det fornødne. Dette er et generelt mønster i mange afrikanske lande, og derfor gik vores projekt også ud på at fange pigerne og de unge kvinder.

Ved at uddanne kvinder til at tænke selvstændigt og projektorienteret håber man at kunne vende udviklingen i Afrika, hvilket der er hårdt brug for,« lyder det.

»Vi har fået sat perspektiv på vores egen tilværelse, og vi værdsætter i højere grad at vi lever i et samfund hvor der er adgang til materielle goder for alle.

Vi føler større taknemmelighed i forhold til hvor godt vi har det. Til gengæld har vi også lært at se mere afslappet på tilværelsen. I Afrika hænger man ikke i en klokkestreng, men lever efter princippet:

Hvad vi ikke når i dag, når vi i morgen. Afrikanerne er også gode til at dele det de har med hinanden, hvilket er fantastisk når man tænker på hvor fattige de er,« fortæller instruktørerne.

De tre gymnastikinstruktører har modtaget økonomisk støtte fra flere private folk, ligesom det lokale pengeinstitut og den lokale gymnastikforening også har bidraget økonomisk til turen.

I øvrigt kan det som et lille kuriosum nævnes, at kroket nu også breder sig i Ghana.

En lokal bidragyder, Svend Kjeldgård fra Ulbjerg, havde sendt et spil kroket med som under en gaveudveksling blev overrakt til en høvding. Så er det spændende om de opfinder en afrikansk version af kroket.

Kilde: Ugeavisen Skals