Banen - der har 18 »huller« - åbner i påsken og er et tilbud for hele familien.
Langfredag får Viborg-området en ny attraktion for hele familien, når Ulbjerg Fodboldgolf åbner portene for offentligheden.
Fodboldgolf er et spil, der bedst kan beskrives som en blanding af fodbold, golf og minigolf, og selvom der faktisk arrangeres danmarksmesterskaber i fodboldgolf, er det først og fremmest et sjovt spil, der kan dyrkes af folk i alle aldre.

Noget for familien
Det var da også ønsket om en sommeraktivitet for hele familien i den nordlige del af kommunen, der for et års tid siden fik Sine Kokholm Jensen til at gøre alvor af den idé, hun og hendes samlever fik efter et besøg på en fodboldgolfbane i Sunds.
»Og det er altså et sjovt spil for hele familien,« siger Sine Kokholm Jensen.
Læs mere om Ulbjerg Fodboldgolf på www.ulbjerg-fodboldgolf.dk
Kilde: Viborg Stifts Folkeblad
| < Forrige | Næste > |
|---|




