Indenrigs- og Sundhedsministeriet har 9. februar meddelt, at ansøgninger om midler fra ”Puljen til opprioritering af det fysiske miljø i udkantsområder 2011” skal være ministeriet i hænde senest den 11. marts.
Indsatsområderne er:
1. Tilskud til opkøb af private ejendomme og visse typer af avls- og driftsbygninger med henblik på nedrivning eller renovering
2. Tilskud til udgifter ved kommunens medvirken til oprydning af oplagret skrot, udtjente biler og affald mv. på private grunde
3. Tilskud til den kommunale andel af byfornyelsesindsatsen Den statslige støtte er 70 pct. af udgiften mod 75 pct. i den tidligere ordning. Det er en betingelse at ministeriet
får en rapport 1. marts 2012, og alle arbejder skal være afsluttet den 31. december 2013.
Teknik og Miljøudvalget skal drøfte sagen på mødet i dag. Såfremt udvalget beslutter, at der skal søges midler til Indsatspuljen 2011, vurderer Forvaltningen udfra erfaringerne med Indsatspuljen 2010, at den samlede budgetramme til Indsatspuljen 2011 højst bør være 3.100.000 kr.
Samlet økonomiramme: 3.100.000 kr. Statsstøtte 2.170.000 kr., kommunal andel 930.000 kr.
Såfremt udvalget kan godkende forvaltningens budgetforslag til Indsatspuljen 2011, vil forvaltningen fremsende ansøgningen til Indenrigs- og Sundhedsministeriet, som skal have ansøgningen senest den 11. marts.
Den Kommunale andel på 930.000 kr. kan finansieres ved frigivelse af følgende rådighedsbeløb optaget på anlægsbudgettet for 2011:
Forvaltningen har gennemgået de indkomne forslag, og har efterfølgende skrevet til 40 ejere af prioriterede ejendomme for at få tilkendegivet, om de vil være interesseret i at indgå aftale om nedrivning eller oprydning af skrot og affald.
Der er indtil nu nedrevet fem ejendomme, fem ejere vil selv stå for nedrivningen, og ejerne har fået godkendt en nedrivningspris. I lokalområdet er der tale om følgende ejendomme:
Huset på Ågade 11, Ulbjerg, er forfaldent, og skal kondemneres, købes og nedrives. Ejeren kontaktes af kommunen.
| < Forrige | Næste > |
|---|




