Ulbjerg er i næste sæson tilbage i serie 1. Oprykningen blev sejret af den spillende træner Erik Nygaard, der afgjorde lokalopgøret mod Skals
Champagnepropperne er netop sprunget i Ulbjerg, hvor klubbens førsteholdsspillere formentlig er rigtig godt i gang med at fejre, at holdet i næste sæson skal spille serie 1.
Ulbjerg havde afgørelsen i egne hænder inden sidste spillerunde, hvor holdet på hjemmebane »blot« skulle slå Skals for at sikre sig en oprykning. Skals bed dog rigtig godt fra sig, og længe så det ud til, at Ulbjerg igen ville smide oprykningen væk til allersidst.
Med otte minutter igen kom forløsningen dog, da Michael Poulsen fik sendt et skud på mål. Skals-keeperen fik halvklaret, men Ulbjergs spillende træner Erik Nygaard var først over returen og sendte bolden i kassen, hvorefter oprykningsfesten så småt kunne begynde.

Kilde: Viborg stifts Folkeblad
| < Forrige | Næste > |
|---|
Senest opdateret: Lørdag, 06. november 2010 19:00




