Søndag d. 3. okt. var der landsindsamling til fordel for Dansk Røde Kors. I år var det ikke svært at skaffe indsamlere i vores skoledistrikt, også unge mennesker tilbød deres hjælp.
Selv om mange ikke var hjemme, da vi ringede på deres dørklokke,blev der alligevel indsamlet 9434,50kr
( + 16 norske og 1 euro ). Det er det hidtil højeste beløb i de 15 år jeg har koordineret indsamlingen her.
I alt er der i løbet af de 15 år indsamlet 119.300,25 kr. Mange,mange nødstedte børn og voksne rundt om i verden har for disse penge fået medicin, mad og andre fornødenheder. Hjælp er med til at give håb.
En stor tak til alle jer, der i årenes løb har været indsamlere, og til alle jer, der velvilligt har bidraget med et beløb.
Fremover vil Helle Sørensen Stadionvej 3, stå for koordinationen.
Med venlig hilsen
Bodil Højer
| < Forrige | Næste > |
|---|




