Bliv medlem af Ulbjerg-egnens Lokalråd, og støt dit lokalområde.
Du skal blodt indbetale de 100 kr. på
reg. nr. 9261, konto nr. 0000511382 i Sparekassen Skals.

Badedyr var et marsvin

  • PDF
  • Udskriv
  • Email

Grødeskærere troede, det var et badedyr, da de fandt død hval.

- Storken er fløjet, men hvalen er landet, lyder det muntert fra Jørgen Sloth, medindehaver af Sloths Entreprenør- og Naturpleje.

Fredag ved middagstid gjorde han sammen med Heinrich Hansen et sensationelt fund i Halkær Å.

- Jeg troede først, det var en svane, fordi den vendte bugen i vejret, og bagefter troede jeg, det var et badedyr, fortæller Jørgen Sloth, der med 46 år på bagsmækken som erfaren åmand aldrig har oplevet noget lignende.

Hverken på Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg eller hos Fjord & Bælt i Kerteminde, har eksperterne nogensinde hørt om et marsvin, der er gået op i et vandløb.

marsvin1

Velnæret dyr

Marsvin kan ikke klare sig i saltvand i længere tid, og dyret, der er udvokset og ser velnæret ud, har formentlig fulgt med en flok havørreder op i åen og har ikke kunnet finde tilbage til havet igen.

- I havet betyder strømmen ikke noget for marsvins veludviklede evne til at navigere, men i åen har det været fatalt for hvalen, at den ikke har vidst, hvilken vej der fører til fjorden, siger biolog fra Fjord & Bælt, Thure Larsen.

Den lille tandhval er efter aftale med Skov og Naturstyrelsen i Himmerland puttet i en lokal fryser i Vegger og vil i næste uge blive kørt til nærmere undersøgelse hos Fjord & Bælt i Kerteminde.

marsvin2

Overhørte u-vending

Her venter Tue Skovgård Larsen og hans kolleger spændt på, om de kan finde en forklaring på, hvorfor marsvinet i den grad har forvildet sig på gale vandveje.

- Dens gps må være gået i udu, eller også har den haft så travlt med at spise ørreder, at den ikke har lyttet til meldingen om, at den skulle foretage en u-vending, lyder den umiddelbare forklaring fra Heinrich Hansen, der sejlede det døde dyr til Vegger havn.

Her kikkede biologer og teknikere fra Vesthimmerlands Kommune forbi og tog billeder, før dyret kom på køl.

 

Kilde: nordjyske.dk

 
Danish Dutch English Estonian French German Italian Norwegian Spanish Swedish

Sidste nyt

30 marts 2012

Foreninger i Ulbjerg Lynderup området

Udsendes af Ulbjerg Lokalråd. v. Kurt Johansen.… Læs mere
30 marts 2012

Der inviteres til festlig åbningsdag for projektet

  Lørdag den 14. april i Ulbjerg - LynderupEfter… Læs mere
22 marts 2012

Ulbjerg og omegn er snart klar til fest

Det store projekt »Fremtidens… Læs mere