Arrangørerne af fredagens fællesspisning og modeshow i Ulbjerg Kultur- og Fritidscenter er i fuld gang med at gøre alt klar til en hyggelig og inspirerende aften for hele familien.
Modeshowet er på plads. 18 modeller, hvoraf de 15 er lokale, er klar til at fremvise efterårets tøj fra de butikker, der meget velvilligt og med stor energi er gået ind i projektet.
Butikkerne er:
4Kidz, Farsø, Din Butik, Ålestrup, Inge & Birthe, Farsø JAFI, Viborg Mr. Pauli, Års Sportigan, Viborg
I år bliver der desuden vist sports-, jagt- og fiskeritøj, så der bliver også noget at se for de sports- og naturinteresserede.
På indgangsbilletterne bliver der udtrukket fine gevinster, som er skænket af de deltagende butikker samt Karins Blomster, Møldrup.
Som noget nyt giver butikkerne i år 10% rabat på tøj ved fremvisning af indgangsbillet i 14 dage efter arrangementet.
Arrangørerne er endvidere så heldige i år, at Petra Leths Serviceudlejnings eftf. sponserer service til arrangementet.
Der bliver underholdning ved lokale børn fra Møllebakken/Ulbjerg skole.
Maden, er som sidste år, bestilt hos ”Den Rullende Kok”.
Blot mangler arrangørerne det eksakte antal.
Mange har allerede tilmeldt sig arrangementet, men det er fortsat muligt indtil i dag at købe billetter hos blandt andet Købmand Skov.
Kilde: Ugeavisen Skals
| < Forrige | Næste > |
|---|




