Bliv medlem af Ulbjerg-egnens Lokalråd, og støt dit lokalområde.
Du skal blodt indbetale de 100 kr. på
reg. nr. 9261, konto nr. 0000511382 i Sparekassen Skals.

Lokalbiblioteket bliver savnet

  • PDF
  • Udskriv
  • Email
Der er god plads til at gå rundt mellem bogreolerne,

der fordeler sig i et lokale på størrelse med et klasseværelse. Der er hylder med hobbybøger, krimier, ungdomsbøger, magasiner, film og cd’er, og der er et helt hjørne indrettet i børnehøjde med billedbøger og let læsning. Men om halvanden måned er det væk. Den 30. juni lukker lokalbiblioteket i Ulbjerg som ét af 11 mindre bibliotekter som et led i en større omlægning af biblioteksstrukturen i Viborg Kommune.

 

Active Image

 

I stedet for de seks timer, biblioteket i dag holder åbent om torsdagen, får borgerne i Ulbjerg fra august en halv times besøg af bogbussen hver uge. En løsning som alle de brugere, folkebladet har mødt på Ulbjerg Bibliotek, er kede af.

»Jeg synes, at det er ærgerligt. Biblioteket er et godt samlingspunkt, og her er et rigtig godt udvalg. Hvis ikke de bøger, man vil låne, er hjemme, så kan bare få dem bestilt,« forklarer Susanne Kattenhøj, der endda foretrækker at låne sine bøger i Ulbjerg, hvor hun bor, selv om hun hver dag kommer til Viborg, hvor hun læser til pædagog.

Mona Jensen, der passer biblioteket i åbningstiden, noterer hver uge antallet af besøgende, og det ligger som regel mellem 30 og 50. De skal fremover alle igennem bogbussen på den halve time, der er sat af til at stoppe i Ulbjerg, men at det skulle være muligt, tvivler flere af bibliotekets nuværende brugere på.

»Man kan godt tvivle på, om folk når at komme lige i den halve time, mens bussen er her. Det, tror jeg, bliver svært, og jeg er bange for, at det vil betyde, at færre bruger biblioteket. Og når kommunen så ser på, hvor mange i Ulbjerg, der bruger bogbussen, vil det jo se ud, som om der ikke er brug for mere,« forklarer Gitte Faber.

Kilde: Viborg Stifts Folkeblad

 
Danish Dutch English Estonian French German Italian Norwegian Spanish Swedish

Sidste nyt

30 marts 2012

Foreninger i Ulbjerg Lynderup området

Udsendes af Ulbjerg Lokalråd. v. Kurt Johansen.… Læs mere
30 marts 2012

Der inviteres til festlig åbningsdag for projektet

  Lørdag den 14. april i Ulbjerg - LynderupEfter… Læs mere
22 marts 2012

Ulbjerg og omegn er snart klar til fest

Det store projekt »Fremtidens… Læs mere