Lokalrådet i Ulbjerg inviterede til »åben by« for at vise de omkringboende og mulige tilflyttere nogle af de mange faciliteter, som Ulbjerg kan tilbyde sine borgere.
Man kunne blandt andet se skolen og børnehaven, kutur- og fritidscentret og det tilhørende motionscenter. I boligområdet Fjordglimt blev en nybygget lavenergi-villa med jordvarme vist frem. Her er samtlige byggegrunde ved at være solgt, men Viborg Kommune har lovet at udstykke en ny etape.
Det lykkedes Ulbjerg-borgerne at samle pænt med gæster til deres fremstød.
Kilde: Viborg Stifts Folkeblad
| < Forrige | Næste > |
|---|




