Træningsstart i Ulbjerg IF, hvor klubbens serie 2-herrer, der for øjeblikket lever en tilværelse som nummer tre i serie 2, pulje 8 med syv sejre og fire nederlag. Målsætningen for den kommende halvsæson er ifølge sportschef Brian Christensen klar:

»Vi skal kunne spille med i serie 2, og forsøge at hænge på i toppen,« fortæller han om planerne for den kommende sæson. Ulbjerg IF kunne ved træningsstart byde velkommen til et nyt ansigt i form af spilleren Kim Vorsøe, og klubben planlægger ligesom de to foregående sæsoner en træningslejr til marts i Tyskland. Både for at forbedre det sportslige, men i høj grad også for at styrke det sociale. Trænerne hedder som før jul Martin Jørgensen og Bent Pedersen indtil den nuværende Kviktræner Erik Nygaard tager over efter sommerpausen.
Efter en times træning var der orientering i klubhuset, og der blev som noget nyt holdt generalforsamling efter træningsstarten, hvilket også resulterede i et tilfredsstillende fremmøde. Der blev genvalg til formand Viggo Christensen, mens Kasper Kjølhede afløser Michael Brøns i bestyrelsen, mens de øvrige medlemmer blev genvalgt.
Regnskabet viste sig for øvrigt også for et positivt resultat.
| < Forrige | Næste > |
|---|




