Bliv medlem af Ulbjerg-egnens Lokalråd, og støt dit lokalområde.
Du skal blodt indbetale de 100 kr. på
reg. nr. 9261, konto nr. 0000511382 i Sparekassen Skals.

Mere end blot en filmoplevelse

  • PDF
  • Udskriv
  • Email

København, Århus, Aalborg og Odense er blandt byerne, når dokumentarfilm ruller over filmlærreder i hele landet i dokumentarfilmklubben DOX:BIO.

Men bare fordi man er et lille bysamfund som Ulbjerg behøver man ikke stå tilbage, og derfor har sognepræst Ulrik Pilemand fået konceptet DOX:BIO til byen.

 

Ulrik Pilemand

 

Det betyder, at filminteresserede og andre borgere i løbet af 2010 kan opleve fem kvalitetsdokumentarfilm i konfirmandstuen i Ulbjerg og forhåbentlig gå derfra - sådan lidt klogere på det hele. Håbet er nemlig, at filmkiggerne får lidt mere med hjem end blot en filmoplevelse. Ved hver filmfremvisning vil der derfor være skyts til efterfølgende debat, og det er her Ulrik Pilemand håber på, at dokumentarfilmklubben kan bibringe noget ekstraordinært til seerne.

»Jeg ville gerne skabe noget som supplement til livet i forsamlingshusene og sportsforeningerne, « siger han og tilføjer, at det ved hver fremvisning vil være muligt at møde nogle af de mennesker, som filmene eller filmemnerne på en eller anden måde berører. Første gang, onsdag den 3. marts, vises den Robert-prisbelønnede dokumentar »Fra Haifa til Nørrebro«.

Her berettes der om instruktøren Omar Shargawis egen familiehistorie med udgangspunkt i faderen, der som barn flygtede fra Palæstina for til sidst at ende i Danmark, hvor han stiftede familie. Nu længes faderen efter at gense barndommens Haifa, men det er imidlertid en stor mundfuld, når man er aldrende og har set det meste. Således bliver aftenens gæst den 3. marts Salah El Jamal, der til daglig arbejder som tolk, og selv stammer fra Palæstina.

Der er tale om gæster, for hvem filmemnerne ikke er ligegyldige,og det skulle gerne give anledning til efterfølgende debat,« siger Ulrik Pilemand og tilføjer at der på aftenen også vil være myntete og baklavaer til gæsterne for nærmest at indfange stemningen af mellemøsten.
Dokumentarfilmaftnerne fungerer i princippet som i en almindelig biograf. Gæsterne kan møde op ved døren - præstegården i Ulbjerg - og for 25 kroner se hver film. Et medlemskab koster en flad tier, men man behøver ikke være medlem for at deltage på aftnerne. Det er i øvrigt også håbet, at filmene ikke blot tiltrækker folk fra lokalområdet, men hele kommunen.
De nærmeste andre biografer med DOX:BIO ligger i Silkeborg og Aalborg.

 

Bestyrelsen

 

Bestyrelsen i den nye dokumentarfilmklub er også på plads. Fra venstre er det Bjørn Westh, Sara Maria Nygaard
Ambrosius, Ulrik Pilemand og Peter Q. Rannes.

 

Kilde: Ugeavisen Skals

 
Danish Dutch English Estonian French German Italian Norwegian Spanish Swedish

Sidste nyt

30 marts 2012

Foreninger i Ulbjerg Lynderup området

Udsendes af Ulbjerg Lokalråd. v. Kurt Johansen.… Læs mere
30 marts 2012

Der inviteres til festlig åbningsdag for projektet

  Lørdag den 14. april i Ulbjerg - LynderupEfter… Læs mere
22 marts 2012

Ulbjerg og omegn er snart klar til fest

Det store projekt »Fremtidens… Læs mere