Søndag eftermiddag viste fire børne og ungdomshold, hvad de har lært i løbet af sæsonen, da Ulbjerg Gymnastikforening holdt gymnastikopvisning i Ulbjerg Kultur- og Fritidscenter.
300 betalende gæster havde løst billet til opvisningen, som gymnastikforeningen regner med at kunne tjene omkring 5000 kroner på.
Ud over Ulbjergs egne hold gav også Viborgs juniorhold, Skals´ rytmepiger og Gedsteds rytmehold opvisning.
Arrangementet sluttede med, at der blev dækket op med Ulbjergs længste kagebord.
Ud over de fire børne- og ungdomshold har Ulbjerg Gymnastikforening i vinter haft fem voksnehold, men de deltog ikke i opvisningen.
Mens sæsonen er slut for de traditionelle gymnastikhold,starter gymnastikforeningen til gengæld et Zumba-hold den 29. marts.
Kilde: Ugeavisen Skals
| < Forrige | Næste > |
|---|




