Bliv medlem af Ulbjerg-egnens Lokalråd, og støt dit lokalområde.
Du skal blodt indbetale de 100 kr. på
reg. nr. 9261, konto nr. 0000511382 i Sparekassen Skals.

Ødelæg ikke en skole, der kører uden underskud!

  • PDF
  • Udskriv
  • Email

Det er med beklagelse, at Ulbjerg Borger- og Håndværkerforening erfarer, at Børne- og Ungeudvalget i Viborg Kommune har planer om at nedlægge 0. klasse på Ulbjerg skole for skoleåret 2010/11.

Som forening må vi se på denne plan med skeptiske øjne, da vi mener, det på sigt vil få konsekvenser for skolen, foreningslivet og det gode sammenhold i byen som helhed. Man kan sige, at det kun er syv elever, det drejer sig om, en ganske lille del af byens borgere. Men beslutningen kan alligevel få store følger. Ulbjerg er en meget aktiv by, der gør meget for byens børn og unge, både gennem arrangementer, men også fritidsaktiviteter.

Som forening frygter vi, at forældrene til de pågældende børn vil flytte ældre eller yngre søskende med til Skals for at holde søskende samlet og give dem noget stabilitet. Dette kunne man godt forestille sig vil medføre, at de begynder på forskellige fritidsarrangementer i Skals i stedet for Ulbjerg. Og det er måske forståeligt nok. For selvfølgelig vil børnene være sammen med deres nye kammerater og søskende.

Det er ikke mange måneder siden, vi hørte vores nuværende borgmester ytre sig om, at der ikke ville blive rørt ved skolerne, altså ingen besparelser på skoleområdet i denne valgperiode. Et udsagn vi tog til os, da vi i yderområderne konstant må leve med, at vores skoler er lukningstruet. Og det skaber uro i lokalsamfundet.

Hvorfor vælger kommunen at ødelægge en skole, som ikke kører med underskud? Og som har lagt en konstruktiv plan for både de syv børn og den øvrige indskolingsdel. Skolen har haft stor succes med at samlæse klasserne, hvilket kommer børnene til gode, såvel de svage som de stærke.

Vi håber, kommunen vil overveje beslutningen og se på den næste beslutning, der skal tages, med nye øjne. Og apropos øjne. Er kommunens børne- og ungdomspolitik ikke »Lys i øjnene«? Lyset er ikke til at få øje på i de pågældende børns øjne for tide

Er det kommunens plan at lukke de små samfund i yderområderne, som har så utrolig meget at byde på? Nu er i jo på vej til at tage nr. to klasse ud af 8.

 

Af Karina Kjeldgaard,
Ulbjerg Borger- og Håndværkerforening

 
Danish Dutch English Estonian French German Italian Norwegian Spanish Swedish

Sidste nyt

30 marts 2012

Foreninger i Ulbjerg Lynderup området

Udsendes af Ulbjerg Lokalråd. v. Kurt Johansen.… Læs mere
30 marts 2012

Der inviteres til festlig åbningsdag for projektet

  Lørdag den 14. april i Ulbjerg - LynderupEfter… Læs mere
22 marts 2012

Ulbjerg og omegn er snart klar til fest

Det store projekt »Fremtidens… Læs mere