Målsætningen for medlemstallet i filmklubben Nord for Paradis var inden starten af sæsonen ca. 40 medlemmer for at økonomien kunne hænge sammen.
Her efter at vi er halvejs gennem den første sæson har vi næsten 50 medlemmer og viborg kommune har ydet et tilskud på 4000 kroner til klubben, så det er yderst tilfredsstillende udtaler formand Ulrik Pilemand.
Ulrik Pilemand og resten af bestyrelsen sender samtidig en stor tak til menighedsrådet for lån af lokaler og udstyr, som virkelig er med til at skabe den rette stemning ved filmklubbens fremvisninger.
Ønsker du at blive medlem og se nogle kvalitetsfilm kan du læse mere på deres hjemmeside www.nordforparadis.dk
her kan du samtidig tilmelde dig, prisen er 150 kr. for 8 film.
Næste film er 9. januar kl. 20.00 hvor der vises "Children of Men".



