Kravet til UIF serie 1 var sejr og tre point i hjemmekampen mod Struer. Det fik man med en fortjent 2-0 sejr, og da Skive IK planmæssigt tog en sejr i Gundersted, er afstanden kun 1 point før sidste spillerunde, hvor begge mandskaber skal på udebane. Hjemmeholdet startede bedst og havde flere gode muligheder i kampens begyndelse. De blev ikke udnyttet, og stille og roligt kom Struer med ind i kampen. UIF virkede ukoncentreret og sløsede med opspillet. Kort før pausen brød Frandsen igennem på fløjen og hans indlæg stødte Nygård ind med panden, trods store protester fra gæsternes målmand, som i situationen mente bolden var bag linjen. Inden pausen nåede Struer tilmed at blive tildelt et gult kort.
Fuldtallig igen og Struer var stadig farlige, og havde deres forsøg. Hjemmeholdet kunne ikke rigtig finde rytmen, og man frygtede en udligning. Men efter 20 min af 2. halvleg blev kampen afgjort. Kasper P fangede målmanden for langt ude i feltet, og hans afslutning langt ude fra sejlede ind over keeperen. Målet var en forløsning og nu var man mere rolig. Mørket sænkede sig over stadion, og hjemmeholdet fik sin sejr på en dag hvor det aldrig blev det store spillemæssigt. Men på dagen var sejren og de tre point det vigtigste. Efterfølgende blev Kasper P dagens spiller med 6 stemmer.
Årets sidste kamp spilles på lørdag på udebane mod Nykøbing Mors kl. 14.00.




