Allerede mandag gæstede Ulbjerg IF Gundersted, og skulle følge op på fredagens kamp mod Koldby Hørdum. Endnu engang lykkedes det og få et enkelt point denne gang efter 0-0. Ulbjerg startede kampen ok, og var godt organiseret. Det betød en start på kampen uden mange chancer. Den første faldt til hjemmeholdet efter 20 min, men selvom skuddet blev afrettet, så fik Morten K i Ulbjerg målet bolden drejet udenom stolpen. Kort efter havde UIF deres bedste forsøg, da Jesper J fik hovedet på et frisparks indlæg fra Allan C, men den blev reddet på stregen. Kort før pausen havde hjemmeholdet igen en stor mulighed, men bagerst i feltet fik Gundersted spilleren bolden skovlet over mål.
2. halvleg startede med den største mulighed, som desværre aldrig blev farlig. Kasper P misser et indlæg og hvor flere folk var fri i feltet. En stor chance går spildt efter et godt sideskift fra Thomas P. UIF er under pres nu, og Gundersted har mange hjørnespark, som de dog ikke formår at få det store udbytte af. Bagkæden og keeper hos UIF står godt, og de holder hele tiden hjemmeholdet fra fadet, og kampen ebber ud og UIF kan tage et værdifuldt point med hjem, efter en godkendt indsats, som var langt bedre end sidst man besøgte Gundersted.