Humøret var højt og forventningerne store søndag, da Midtbus sendte spillere, ledere, og de værste fans afsted mod Hurup. Lørdagens resultater betød at en sejr til UIF, ville bringe holdet på 1. pladsen, omvendt havde Hurup også en masse på spil i deres bestræbelser på at redde sig.
Så en spændende dag og kamp var forude.
50mm regn lørdag over Hurup havde gjort betingelserne vanskelige, dog ens for begge mandskaber, og første del af halvlegen var også meget lige. UIF var tæt på en enkelt gang men skuddet fra Thomas P ramte roden af stolpen. I den anden ende var hjemmeholdet også nærgående med flere gode skud fra distancen. Efter en halv time kom UIF dog foran, da et fladt indlæg fra højre blev skovlet i mål af Nygård. Det gav selvtillid og UIF satte sig mere på spillet og var nu langt mere nærgående. Sidste minut af halvlegen øgede Esben N til 2-0, og da selvsamme spiller øgede til 3-0 efter få minutter af 2. halvleg var kampen afgjort. Men UIF var endnu ikke færdige. I løbet af halvlegen lykkedes det at score yderligere 5 gange til slutresultatet 0-8! !
UIF’s målscorere :
Nygård 2
Esben 2
Michael P 1
Kasper 1
Niels 1
John 1
Efter kampen blev Esben N valgt til kampens UIF’er med 6 stemmer




