UIF gæstede tirsdag aften oprykkerne fra Løgstrup, et hold som havde besejret Skals i deres første kamp. Så det var lidt med forskellige og blandede følelser man tog afsted til kampen. Jeg forventede et hjemmehold som ville kæmpe som dyr, og et UIF mandskab som virkelig skulle arbejde hårdt og fokuseret på at få point. Der tog jeg meget fejl. Det blev en sten sikker sejr på 1-6 til UIF, og ikke et mål for meget, tværtimod.
UIF satte sig på begivnhederne og kom hurtigt foran. Kasper P servicerede Nygård, som bragte UIF foran. Der kom flere chancer bl.a to gode forsøg til banens bedste Kenni S, som senere dog bragte UIF på 0-2, hvilket også var stillingen ved pausen. Man forventede nu et sidste forsøg fra Løgstrup i at komme tilbage i kampen, men det faldt hurtigt til jorden, da Thomas P bragte gæsterne på 0-3. Kort efter var Nygård på plads inde foran mål og skubbede bolden i nettet efter fint oplæg fra Kasper P til 0-4. UIF var nu alt dominerende og totalt overlegne, hjemmeholdet havde resigneret og skulle bare have tiden til at gå. UIF skiftede ud, og det betød intet for kvaliteten i spillet. En af bænkevarmerne John S (Hubert) scorede fra kanten af feltet til 0-5, til stor jubel blandt de forholdsvis mange tilskuere fra Ulbjerg. Det betød mindre at Steffen P fik reduceret i to forsøg til 1-5, fordi inden dommeren stoppede Løgstrups pinsler havde endnu en indskifter Jesper J hovedstødt UIF på 1-6 og kampens resultat. En næsten perkekt og til tider overlegen præstation mod en modstander der på dagen havde det meget svært. Samme engangement og vilje skal findes frem mandag i hjemmekampen mod Højslev St. En sejr her og vi er virkelig med i front af puljen.
Som noget nyt vil spillerne blive vurderet efter den nye karakter skala. Onslow og sportschefen er censorer efter hver kamp, selvfølgelig objektivt og med vores store indsigt .
Morten 07
Brøns 07
Alan 07
Just 07
Peter 04
Kenni 10
Thomas 04
Esben 07
Michael 07
Kasper 07
Nygård 07
Mikkel 04
Jesper 07
Hubert 04
Senest opdateret: Søndag, 29. august 2010 15:21



